|
Simon på 10 år, |
Jacob på 12 år, |
Dorte |
og Kaj |
|
Vi er på vores fjerde sommertur til fjeldene i Norge og billederne herover er alle fotograferet på toppen af Skåla. De andre billeder er fotograferet undervejs op og på toppen af Skåla d. 12. juli 1999.
|
|
 Vi startede opstigningen fra Loen til Tjugenseter ad den "lette" vej, men den var nu streng nok at starte på. Fra Tjugen gik vi langs med fossen forbi en tvillinge foss, hvor vandet fra to fjelde mødes i et kæmpe spektakel.
Umiddelbart efter passerede vi en bro over den ene af fosserne og herfra var det ikke mere "let rute". Det gik stejlt opad i hårnålestier, igennem sne og over store klippeblokke til vi nåede frem til Skålavatnet i ca. 1000m højde. Der var stadig isklumper i vandet.
Her holdt vi frokost og smagte på det rene, klare isvand som vi også fyldte vore vanddunke med.
Stigningen tog til, op gennem flere 100m sne og kravlende på fjeldet da snedriverne blev for stejle! Her så vi dog hvordan vi skulle komme ned over sneen; en flok tøser kurede flere hundrede meter med ad sneen, der må betegnes som værende sort løjpe, på skosåler og numserne.
De havde det bare hyle morsomt, så vi glædede os til det blev vores tur! Men vi skulle jo lige en tur på toppen først og her var der da gjort lidt for at forsøde livet, de sidste 150m opstigning foregik på en flot anlagt granittrappe med 1000 trin !
Og hvilken udsigt der mødte os på toppen i 1848m højde; wow sikke et syn. Mod syd kunne vi se ind over Jostedalsbreen med al dens promt og pragt og med nordvest kunne vi se Norges svar på Alpetoppe; Sunnmørealperne. Der var også et flot view ned over Loen med fjorden i baggrunden og Lodalen med Kjenndalsbræen i baggrunden.
|
|
Dorte og drenge så nogle fugle som de først troede var duer, men et par nordmænd, der også havde kæmpet sig op på toppen, belærte dem om at det var fjeldryper. Flere gang hørte vi isen kælve dog uden at vi fik det at se.
På selve toppe var der en selvbetjenings hytte, Skålahytten, fra Bergens Turistforening, hvor der var plads til 20 overnattende på 1. sal og med kogegrejer, gas, madvare og brænde i opholdsrummet i stueetagen. Vand fik man ved at smelte noget af sneen der lå tykt rundt om hytten.
Utrolig flot standard efter som alting bliver fløjet op med helikopter. Alt i alt kan det konkluderes at det var de 6 timers hårde arbejde værd at komme derop! Nedstigning kom til at tage 4 timer, hvor vi bl.a. kurede ned over sneen på støvler, plastikposer og rumperne (mest Dorte ! Hun blev lidt kold i r…).
At gå nedad med de stigninger der er på Skåla det er meget hårdt ved knæene, specielt for vi voksne, men vi fik fin opbakning fra drengene der syntes det var lidt synd for os. Stigningen går fra 0 m ved Loen til 1848 m på toppen af Skårla og gåturen op er vel på 7 - 8 km ! Vi havde hele dagen gået i flot solskin med en temperatur der passede til korte bukser og T-shirt. På toppen var der 15° C men ellers fra 20 til 25° C så vi var "lidt" røde på arme og ben, AV! |
|
På gensyn…. Norge, du som en kvinde så skøn ! med fosse, fjelde og dale så køn. Vi længes din "blåis", mellem bratte fjelde, med sorg på arbejdet, her må melde. Dine søer så klare, dybe og blanke, vi engang til bålet, brændet der må sanke. Dyrene dine, er ej alle "grimlinger", du "ejer" elge, rener, ryper og lemminger Vi kigger og vil ej forstyrre, det vi dig godt vil bedyre. Og sproget vi ej vil forglemme, med tiden det vi godt kan fornemme. De ruller med tungen og knækker en tand, vort Vendelbomål dertil, er det rene vand. Farvel du dejlige sommervind, en anden gang, vi atter vil komme og "kæle" din krop så lang. ..... din gamle svinger ! |
|